Underentreprenør havde krav på betaling af arbejde udført i regning
Retten i Lyngby har ved dom af 17. marts 2022 fastslået, at en underentreprenør har krav på betaling for arbejde udført i regning trods hovedentreprenørens påstand om, at der mellem parterne var indgået en aftale om fast pris.
I den konkrete sag udførte underentreprenøren facadearbejder for hovedentreprenøren. Der var mellem parterne ikke indgået en entreprisekontrakt forud for arbejdets udførelse.
Arbejdet forløb planmæssigt.
Da underentreprenøren fremsendte en timeopgørelse til hovedentreprenøren opstod der imidlertid uenighed om samarbejdet. Uenigheden bestod af, at hovedentreprenøren blandt andet gjorde gældende, at tidsforbruget for det af underentreprenøren udførte arbejde var for højt og at der mellem parterne var aftalt en fast pris.
Hovedentreprenøren havde under sagen ikke begæret syn og skøn, ligesom påstanden alene var bygget op omkring hovedentreprenørens partsforklaring.
Retten konkluderede, at det er hovedentreprenøren i den pågældende sag, som bærer bevisbyrden for, at parterne ved aftale har fraveget det deklaratoriske udgangspunkt om arbejde efter regning, jf. analogien til købelovens § 5. Denne bevisbyrde fandt retten ikke at kunne løftes ved partsforklaring alene.
Uden dokumentation for at anden aftale skulle være indgået, fandt retten, at hovedentreprenøren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var indgået aftale om fast pris, hvorefter hovedentreprenøren skulle betale den i regning fremsendte faktura.
Entreprenør tilkendt tabt dækningsbidrag som følge af Bygherres uberettigede ophævelse af den mellem parterne indgåede aftale.
Retten i Kolding har den 24. marts 2022 fastslået, at en entreprenør har ret til tabt dækningsbidrag ved en forbruger bygherres uberettigede ophævelse af en mellem parterne indgået aftale.
En entreprenør indgik i efteråret 2019 en aftale med en forbruger bygherre om udførelse af et nyt tag på forbruger bygherres ejendom. Entreprenøren udarbejdede i samme forbindelse et tilbud, som forbruger bygherre kort herefter accepterede.
Arbejdet skulle igangsættes første halvdel af 2020 efter nærmere aftale med forbruger bygherre. Da entreprenøren ikke havde hørt fra forbruger bygherre, rettede han i efteråret 2020 på ny henvendelse til forbruger bygherre med henblik på at udførelsen kunne iværksættes. Aftalen blev imidlertid i samme forbindelse ophævet af forbruger bygherre under henvisning til, at dennes ejendom skulle sælges.
Entreprenøren rettede herefter et erstatningsansvar mod bygherre i form af tabt dækningsbidrag som følge af uberettiget ophævelse.
Forbruger bygherre gjorde under sagen blandt andet gældende, at entreprenøren stiltiende havde accepteret at annullere opgaven og dermed opgivet sit retskrav på tabt dækningsbidrag, idet denne først 10 måneder efter aftalens indgåelse på ny rettede henvendelse til forbruger bygherre. Hertil kom, at aftalen måtte være ugyldig, idet standardvilkårene AB-Forbruger ikke var vedlagt ordrebekræftelsen.
Retten konkluderede, at der mellem parterne forelå en gyldig og bindende aftale, og at forbruger bygherre uberettiget havde ophævet denne aftale, hvorfor entreprenøren havde ret til betaling for erstatning af tabt dækningsbidrag i overensstemmelse med den af entreprenøren nedlagte påstand. At standardvilkårene AB-Forbruger ikke var vedlagt ordrebekræftelsen ændrede ikke herpå.
Entreprenør havde krav på betaling af faktura trods indsigelser om mangler
Retten i Næstved fastslog den 25. april 2022, at en entreprenør havde krav på betaling af udførte arbejder trods indsigelser fra forbruger bygherre.
En entreprenør udførte VVS-arbejde på en forbruger bygherres ejendom. Der var mellem parterne ikke indgået en nærmere skriftlig aftale om arbejdets udførelse.
Først efter, at entreprenøren havde fremsendte faktura for det udførte arbejde, fremsatte forbruger bygherre indsigelser mod arbejdet under henvisning til, at arbejdet var mangelfuldt. Hertil påstod forbruger bygherre erstatning som selvstændig modkrav, idet denne gjorde gældende, at entreprenørens arbejde havde medført en større vandskade på dennes ejendom med høje økonomiske udgifter til følge.
Forbruger bygherre havde ikke fremlagt nærmere dokumentation for de fremsatte indsigelser, ligesom denne ej heller havde begæret syn og skøn med henblik på afklaring af påståede mangler, herunder vandskaden.
Retten konkluderede, at de af forbruger bygherre fremsatte indsigelser om mangler ved det udførte arbejde var udokumenteret ligesom, at der ikke var løftet bevis for vandskaden og udgifterne i forbindelse hermed. Entreprenøren havde herefter ret til betaling i henhold til den fremsendte faktura. Entreprenøren blev tillige friholdt for så vidt angår det af forbruger bygherre fremsatte erstatningskrav.
