El-entreprenør frifundet for ansvarspådragende forsinkelse og reklamation

  • 16. september 2022
  • Preben Meinecke-Søes
Print

Ofte opstår spørgsmålet om forsinkelse, kvaliteten af leverede materiale og godtgørelse til byggeledelsen i forbindelse med afslutningen af en entreprise. 

Disse tre spørgsmål blev alle behandlet i én voldgiftssag, hvor der blev afsagt kendelse den 15. september 2022. 

El-entreprenøren blev frifundet for ansvarspådragende forsinkelse og en reklamation over kablers kvalitet, og el-entreprenøren skulle ikke godtgøre bygherrens udgifter til byggeledelsen.

Indklagede forestod som bygherre opførelsen af et nyt produktionsanlæg på en ejendom. Der blev i april 2017 indgået en entreprisekontrakt, hvorefter klageren, el-entreprenøren, skulle udføre el-entreprisen for en samlet entreprisesum på 2.9 mio. kr. Som en del af aftalen var AB 92 aftalt. Tvisten var klagers krav på ubetalte fakturaer, fratrukket et skønsmæssigt beløb for anerkendte mangler.

Indklagede opgjorde en selvstændige påstand vedrørende blandt andet: 

1. Krav på bod på grund af forsinkelse 

2. Mangler ved de leverede kabler, og

3. Godtgørelse for afholdte udgifter til bygherrens rådgivere.

Voldgiftsretten fastslog blandt andet følgende:

Ad dagbodskravet

Bodskravet var opgjort for en periode på i alt 54 arbejdsdage. El-entreprenøren bestred, at der forelå ansvarspådragende forsinkelse, og at tidsplanen, som var ensidigt fastsat af indklagede, kunne danne grundlag for nogen sanktionsbærende termin for betaling af dagbod.

Det var efter bevisførelsen ikke nærmere klart, hvad der var årsagen til, at der fra byggeledelsens side blev udarbejdet en ny, revideret tidsplan, herunder om behovet beroede på el-entreprenørens forhold eller andre forhold. Videre bemærkede voldgiftsretten, at der efter det oplyste ikke i udførelsesfasen af bygherren/byggeledelsen var foretaget nærmere registreringer af forsinkelser, spilddage på pladsen og årsagen/årsagerne hertil. Videre fandt voldgiftsretten, at varslingen af dagbod skete ved en enslydende mail til en lang række modtagere, herunder til el-entreprenøren. 

El-entreprenøren afviste efterfølgende, at der forelå ansvarspådragende forsinkelse og  henviste på ny til forhold, som havde betydning for færdiggørelsen af arbejdet, og som han ikke havde indflydelse på eller var ansvarlig for. Denne mail var vedhæftet filer som dokumentation. 

Voldgiftsretten fandt på baggrund af byggemødereferater, at der var ”kommende arbejder”, at byggeledelsen havde fremsendt tegning med ekstraarbejder og oplysninger om koordinering, og at referaterne hverken under økonomi eller i øvrigt omtalte forsinkelse og dagbod. 

Derfor fandt voldgiftsretten, at der ikke var grundlag for at fastslå, at el-entreprenøren havde været i ansvarspådragende forsinkelse.

Ad reklamation over de leverede kabler: 

Stridspunktet var kvaliteten af de leverede kabler og deres evne til at opfylde udbudskravene med hensyn til en tilstrækkelig kemikaliebestandighed.

I bygningsdelsbeskrivelsen var det anført, at alle kabler skulle være velegnede og testede til formålet, og at de i produktionsområder skulle kunne modstå de rengøringsmetoder og rengøringsmidler, som skulle anvendes i området det pågældende sted…”i pH-området 1,5-12 samt vandtemperaturer op til 60o C ( 25 bar) i alle de nævnte pH-om-råder”. 

Voldgiftsretten bemærkede indledningsvis, at det ikke nærmere var anført, hvilken konkret påvirkning kablerne kunne forventes udsat for, idet kravet var helt bredt formuleret ved at angive en pH-værdi i hele området fra 1,5 og op til 12. Efter indholdet af udbudsmaterialet og bevisførelsen i øvrigt fandt voldgiftsretten, at der ikke var tilvejebragt nærmere oplysninger om konkrete kablertyper på markedet med en produktbeskrivelse, som garanterer eller i øvrigt angiver at opfylde et kemikaliebestandighedskrav så bredt som hele pH-området fra 1,5 til 12, og det efter bevisførelsen var tvivlsomt, om sådanne kabler overhovedet findes. 

Voldgiftsretten fandt på baggrund af skønserklæringen og skønsmandens forklaring for voldgiftsretten, at kablerne måtte anses for egnede, hvorfor el-entreprenøren blev frifundet for det krav.

Ad godtgørelse for afholdte udgifter til bygherrens byggeledelse: 

Byggeledelsen havde faktureret for en periode efter afleveringen, og på fakturaerne var angivet ”Opfølgning på El-entreprenør”. Ydelserne var ikke nærmere specificeret. 

Voldgiftsretten fandt ikke, at berettigelsen af faktureringerne var tilstrækkeligt godtgjort af bygherren. Voldgiftsretten fandt derfor, at der ikke var grundlag for helt eller delvist at pålægge el-entreprenøren at godtgøre de afholdte udgifter, hvorfor El-entreprenøren blev frifundet for dette krav.