Konkursboets påstand
En direktør og indehaver af et mellemstort entreprenørfirma blev i forbindelse med firmaets konkurs stævnet personligt af konkursboet med krav om hans betaling af 22 mio. kr.
Konkursboet hævdede, at direktøren og indehaveren kort før konkursen havde overdraget firmaets igangværende byggesager, fordringer og aktiver til et af ham ejet selskab og i den forbindelse havde betalt 22 mio. kr. for lidt.
I kølvandet på COVID-19-pandemien og en række nødlidende byggeprojekter måtte direktøren og indehaveren i samarbejde med firmaets revisor medio 2020 konstatere, at hverken banken eller SKAT ville medvirke til yderligere kredit og rekonstruktion af firmaet. Derfor var konkursen uundgåelig.
I samarbejde med firmaets revisor blev der kort før konkursen udarbejdet en aftale om videreførelse af firmaets aktiviteter, hvorefter et af direktøren ejet nyt selskab overtog samtlige forpligtelser, herunder igangværende og afsluttede byggesager, medarbejdere og aktiver.
Erstatningskravet på 22 mio. kr. bestod blandt andet af følgende tvistede poster:
Debitorer
Selskabet overtog udestående debitorer med en bogført værdi på 28 mio. kr., som direktøren i forbindelse med overdragelsen værdisatte til en reel værdi på 17 mio. kr.
Konkursboet mente, at debitorerne burde være overdraget til fuld værdi (kurs 100), og derfor hævdede konkursboet, at direktøren ved sin værdiansættelse havde snydt boet for 11 mio. kr.
Garantier
Det konkursramte firma havde på tidspunktet for overdragelsen 20 afsluttede byggesager med tilknyttede garantiforpligtelser samt 8 igangværende byggesager. I alt havde firmaet via banken åbne AB92-garantier for et samlet beløb på 26 mio. kr., fordelt på de i alt 28 byggesager. Garantierne udgjorde 15 % for igangværende sager og henholdsvis 10 % eller 2 % for afsluttede byggesager.
Som en del af berigtigelsen af købesummen overtog selskabet samtlige garantiforpligtelser overfor banken og de enkelte bygherrer, hvilket blev prissat til 13 mio. kr. og derfor indgik som en del af købesummens betaling.
Konkursboet mente, at der ikke kunne modregnes med værdien af den potentielle forpligtelse, der lå i at overtage ansvaret og garantierne for 26 mio. kr. , da disse i sagens natur ikke var aktualiserede på tidspunktet for overdragelsen. Derfor hævdede boet, at direktøren/selskabet havde betalt 13 mio. kr. for lidt i købesum.
Det var konkursboets opfattelse, at direktøren var erstatningsansvarlig for det tab boet havde lidt, da direktøren havde prissat fordringerne 11 mio. kr. for lavt og havde foretaget en delvis betaling ved overtagelsen af “garantiforpligtelserne” med 13 mio. kr.
Hovedforhandlingen
Under den fire dage lange domsforhandling fremlagde selskabet regnskabsmateriale, der dokumenterede, at de foretagne værdiansættelser af fordringerne var retvisende (omend måske endda for optimistiske), og at omkostningerne ved at varetage garantiforpligtelserne for de overtagne 28 byggesager faktisk oversteg de 13 mio. kr., som forpligtelsen var værdisat til.
Retten fandt ud fra forklaringerne og de fremlagte bilag, at direktøren og indehaveren – sammen med revisoren – havde foretaget en saglig og konkret vurdering af hver enkelt fordring under hensyntagen til de på tidspunktet kendte indsigelser (mangler, dagbod m.v.). Retten fandt også, at kapitaliseringen af garantiforpligtelsen på de 28 byggesager (med en samlet entreprisesum på 250 mio. kr.) ikke var for høj – og faktisk efterfølgende viste sig at være for lav.
Retten fandt derfor ikke, at direktøren og indehaveren havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med værdiansættelsen og overdragelsen af aktiverne fra det konkursramte firma til det nye selskab. Det forhold, at direktøren som personlig kautionist for garantierne i banken havde en direkte og personlig interesse i overdragelsen, ændrede ikke herved, hvorfor direktøren blev frifundet.
Direktør og indehaver var ved sagen repræsenteret af advokat Michael Stæhr.
Konklusion
Retspraksis er streng, når man som ejer/direktør – lige før en konkurs – overdrager hele eller dele af sit firma til et nyt selskab, som man selv ejer helt eller delvist. Man risikerer at blive mødt med erstatningskrav fra konkursboet, hvis ikke man overbevisende kan redegøre for, at overdragelsen af aktiverne er sket til den korrekte pris (markedsprisen), som illustreret i ovenfor gennemgåede dom.
