Kan prisstigninger på materialer kræves betalt?

Print

Læs hvad Per Setholm-Johansen har skrevet i den seneste udgave af Fagbladet GLAS 4/2021.

Teksten nedenfor er kopieret fra artiklen for læsbarhedens skyld.

Ved en forud aftalt fast pris kan prisstigninger på materialer ikke kræves betalt af bygherre, medmindre der foreligger aftale herom. Desuden er det entreprenøren der skal dokumentere, at betingelserne for krav på bygherres betaling af prisstigninger, er opfyldt

Mange entreprenører har i den seneste tid oplevet prisstigninger på materialer, blandt andet foranlediget af coronapandemien. Derfor trænger spørgsmålet sig på, om entreprenørerne kan kræve en forudaftalt fast entreprise-sum reguleret som følge af sådanne stigninger indtruffet efter aftaleindgåelsen. Det klare svar er, at det kan entreprenøren ikke, hvis ikke der er indgået aftale herom.

”Hverken AB92, ABT93 eller AB-Forbruger giver entreprenøren ret til at kræve, at bygherre betaler godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på materialer”

Betingelser for prisregulering

Sådan aftale om regulering af entreprisesum- men som følge af prisstigninger kan være af- talt særskilt eller hvis AB 18, ABT 18 eller AB-Forenklet er en del af parternes aftale. Såfremt hjemlen til prisreguleringen støt- tes på AB 18, ABT 18 eller AB-Forenklet er det vigtigt at være opmærksom på, at en række betingelser skal være opfyldt, før entreprenøren har ret til at få prisstigninger betalt.

For det første skal prisstigningen være på mere end 10 procent i forhold til prisen på det pågældende materiale på tilbudsdagen med tillæg af 0,5 procent for hver hele måned mellem tilbudsdag og indkøbstidspunkt. Det er kun den del af prisstigningen, som ligger over den samlede procentgrænse, der kan kræves prisstigningsgodtgørelse for. Det vil sige, at hvis prisstigningen er 20 procent fra tilbuds- dato til indkøbsdato og det er fire måneder siden tilbuddet blev afgivet, vil godtgørelsen være 8 procent, da de første 10 procent er ”på egen regning” og da entreprenøren selv skal bære stigningen på 0,5 procent i hver af de firemåneder.

For det andet skal prisstigningen vedrøre materiale, som: ”… i færdig form eller på sædvanlig måde …” indgår i arbejdet. Hvis man er betonelementleverandør og prisen stiger på det stål, der er indstøbt i betonelementerne, vil man ikke kunne kræve prisstigningen betalt af bygherre, førend prisstigningen på stålet måtte medføre en prisstigning på selve betonelementet der er så stor, at betingelserne for godtgørelse er opfyldt. Er der derimod tale om, at entreprenøren foretager in situ betonstøbninger, vil den særskilte prisstigning på stålet kunne kræves betalt, såfremt prisstigningen har været tilstrækkeligt stor.

Prisstigning efter tilbud

For det tredje skal prisstigningen være indtrådt efter tilbudsdagen og inden en aftalt indeksregulering er trådt i kraft, idet man regner med, at entreprenøren har indeholdt prisstigninger før tilbudsdagen i sit tilbud. Dertil kommer, at pris- stigningen ikke (også) må være godtgjort som følge af et statsligt indgreb (som AB 18, ABT 18 eller AB-Forenklet også giver mulighed for).

For det fjerde er der krav om, at prisstigningen skal være generelt forekommede, hvorved man ikke kan kræve prisstigninger betalt af bygherre som alene skyldes, at ens egen leverandør har valgt at hæve prisen uden at dette svarer til en generel prisstigning i markedet.

For det femte skal den prisstigning, man kræver betalt, kunne dokumenteres ved officielt prismateriale eller på anden vis. Det kan f.eks. ske ved fremlæggelse af prisstingsmate- riale fra Danmarks Statistik eller priskataloger fra forskellige leverandører af det pågældende materiale.

For det sjette skal summen af de beregne- de reguleringsbeløb (prisstigninger) udgøre mindst 0,5 procent af entreprisesummen.

Krav om dokumentation

Som det fremgår ovenfor, kan alle prisstigninger på materialer således ikke ”bare lige” kræ- ves betalt af bygherre. Det er i den forbindelse relevant at holde sig for øje, at det er entreprenøren der skal dokumentere, at betingelserne for krav på bygherres betaling af prisstigninger, er opfyldt. Derudover er det værd at være opmærksom på, at hverken AB 92, ABT 93 eller AB-For- bruger giver entreprenøren ret til at kræve, at bygherre betaler godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på materialer.

I de tilfælde, hvor ingen af AB reglerne fin- der anvendelse, er der heller ikke adgang til at regulere prisen som følge af prisstigninger, med mindre dette måtte være aftalt særskilt.

Hvis du har spørgsmål til artiklens indhold eller andre spørgsmål omkring jura i byggeriet, er du velkommen til at kontakte skribenten. Per Setholm-Johansen er advokat med speciale i byggejura. Per har 16 års erfaring og hjælper gerne.

TEKST

PER SETHOLM-JOHANSEN,
ADVOKAT

Mobil: 30 84 35 16

E-mail: psj@hsalaw.dk

Har du spørgsmål til artiklen, eller ønsker du at drøfte en lignende sag, kan der rettes henvendelse til artiklens forfatter:

Finder du artiklens indhold relevant for andre? 
Del via dit fortrukne medie her:

Facebook
LinkedIn
Email

Abonnér på vores nyhedsbrev

og hold dig opdateret på det seneste inden for byggejura