Fristen for fremsættelse af dagbodskrav blev belyst ved en nyligt afsluttet sag, der verserede ved Østre Landsret. Her blev dagbodskravet fremsat ca. 5 måneder efter det projekterede afleveringstidspunkt, og det vurderede domstolen var for sent, hvorved bygherren mistede sit dagbodskrav.
Advokat Per Setholm-Johansen fra Hasløv Stæhr Advokater førte sagen for entreprenøren, og han mener sagen er interessant, da den er med til at konkretisere fristen for fremsættelse af dagbodskrav:
– I de standardiserede regelsæt for byggeager, AB 92 og ABT 93, står der ikke noget om fristen for fremsættelse af dagbod. Både i AB 92 og ABT 93 er dagbod alene reguleret i § 25, stk. 2 (som er ligelydende i de to regelsæt), hvoraf fremgår, at hvis der er aftalt dagbod, da kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses derudover. Der står imidlertid intet om fristen for, hvornår bygherre senest skal fremsætte sit dagbodskrav over for entreprenøren for at bevare retten til dagbod, fortæller Per Setholm- Johansen og uddyber:
– Men i dommen fra Østre Landsret bestemmes det, at bygherre skal fremsætte krav om dagbod snarest muligt efter det tidspunkt, hvor bygherre mener, at der er indtrådt forsinkelse.
Af dommen kan det udledes, at hvis dagbodskrav først fremsættes ca. 5 måneder efter det projekterede afleveringstidspunkt med tillæg af tidsfristforlængelse accepteret af bygherre henholdsvis ca. 4 måneder efter de facto aflevering, da er dagbodskravet ikke fremsat snarest muligt men for sent, hvorved bygherre har mistet sit dagbodskrav. Og det vil skabe præcedens for lignende sager.
Byggesagen i grove træk
I sagen ved Østre Landsret skulle entreprenøren udføre en om- og tilbygning af bygherres eksisterende ejendom. Entreprisen skulle i henhold til projektet have været afleveret den 18. januar 2008, men blev først afleveret den 19. februar 2008. Under byggeprocessen blev der afholdt byggemøder hver 14. dag og bygherres rådgiver udarbejdede tilhørende referater. I referaterne blev vejrligsdagene løbende opgjort med samtidig angivelse af, at ”Afleveringstermin er dagbodsbærende”, hvortil Per Setholm-Johansen fortæller: – Ved dommen blev det også slået fast, at bygherre ikke kan sikre sig retten til dagbod ved blot at gøre varsel om dagbod til en fast del af byggemødereferaterne.
Landsretten udtalte, at den nævnte passage i byggemødereferaterne om dagbodsvarsel alene kan opfattes som en henvisning til kontraktgrundlaget (og altså ikke kan sidestilles med fremsættelse eller varsel af dagbodskrav), så længe der ikke er indtrådt forsinkelse.
Bevar overblikket med den rette rådgivning
Enhver sag har unikke problemstillinger og skal vurderes konkret, så på trods af, at der er sager der ligner hinanden, vil de kunne få forskelligt udfald, men denne dom kommer til at påvirke dansk lovgivning fremover. Ud over at det er vigtigt, at man som aktør i byggebranchen er bevidst om de forskellige frister, herunder i forhold til dagbodskrav, så bør man kraftigt overveje at alliere sig med en advokat, som kender byggejuraen til fingerspidserne. Der er altid forskellige faktorer, som komplicerer forløbet, og som advokaten kan udrede, afslutter Per Setholm-Johansen.
Fokus på byggeprocessen
Hasløv Stæhr Advokater leverer engageret advokatrådgivning med særligt fokus på byggeriets aktører. Virksomhedens team af advokater kender branchen og dens juridiske problemstillinger til bunds og er derfor parat til at levere rettidig løsningsorienteret totalrådgivning på specialistniveau. Hasløv Stæhr Advokater har speciale i entreprise- og udbudsret, lejeret, skat og selskabsret og arbejdsmiljøstraffesager, hvor man rådgiver på et højt specialiseret niveau.
Artikel fra: Bygge- & Anlægsavisen – December 2014: Nybyggeri & Renovering
Tekst af Mikkel Weber Sandahl
