AB 18 -SÅ KOM DE NYE SPILLEREGLER FOR BYGGERIET

Print
I dag blev de længe ventede afløsere for AB 92 og ABR 89 offentliggjort i høringsudkast fra Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen. Afløseren for ABT 93 kommer senere sammen med en håndfuld tillæg.

Udkastet til den nye AB 18 -afløseren for AB 92- kan du finde her >

Som det fremgår har man i grove træk holdt fast i den kendte opbygning fra AB 92, men har dog fundet anledning til ikke mindre end 127 helt nye bestemmelser, der er fordelt ud over de nu 69 paragraffer – imod tidligere 47 paragraffer i AB 92.

Ved læsning af vedhæftede høringsudkast er de helt nye bestemmelser anført i kolonnen “AB 92” med  “ingen”. Dette markerer, at der ikke er en tilsvarende bestemmelse i AB 92 og at der dermed er tale om en helt ny “opfindelse”.

Ved læsning af vedhæftede skal  man dog være opmærksom på, at der også er foretaget adskillige ændringer i indholdet af de øvrige bestemmelser – selvom der i kolonnen “AB 92” henvises til en eksisterende § i AB 92.

Af helt nye regler i AB 18 er det værd at fremhæve:

  • -principper for aftalefortolkning
  • -regler for udbud med krav om projektering (funktionsudbud)
  • -fokus på fælles projektgranskning og planlægning
  • -klarere regler for ændringer og ekstraarbejder
  • -princippet om indeksregulering i pris-og tidcirkulæret som hovedregel
  • -opstramning af reglerne omkring forsinkelser og dagbøder
  • -opstramning af processen omkring aflevering og mangelafhjælpning
  • -helt nye regler omkring konflikthåndtering med fokus på parternes forhandling
  • -helt nye regler om mægling og mediation
  • -mulighed for hastesagsbehandling er nu en del af AB 18.

Udover disse helt nye regler, har man som nævnt naturligt fundet anledning til at tilpasse og præcisere en lang række af de kendte regler, i det AB 18 nu beskriver de regler, der tidligere har været overladt til fortolkning og retspraksis. Voldsgiftsrettens fortolkning af de i AB 92 de sidste 25 år omdiskuterede bestemmelser er således nu inkorporeret i AB 18 i vidt omfang.

Bliv klædt på til håndtering af de nye regler når Hasløv Stæhr Advokater afholder kursus i Byggejura for praktikere med fokus på AB 18 sammenholdt med AB 92 som følger:

  • Ålborg den 5. april 2018 -kl. 0830-1630
  • Vejle den 12. april 2018 – kl. 0830-1630
  • Hvidovre den 19. april 2018 -kl. 0830-1630.

Tilmelding kan ske på hjemmesiden under “kurser” eller direkte ved mail til Lb@hsalaw.dk

Michael Stæhr
Advokat (H)

Har du spørgsmål til artiklen, eller ønsker du at drøfte en lignende sag, kan der rettes henvendelse til artiklens forfatter:

Finder du artiklens indhold relevant for andre? 
Del via dit fortrukne medie her:

Facebook
LinkedIn
Email

Abonnér på vores nyhedsbrev

og hold dig opdateret på det seneste inden for byggejura