Rette kontraktspart – personen eller selskabet?

Print
Sagen drejede sig om, hvorvidt det var indehaver og direktør eller entreprenørvirksomheden, der havde indgået aftale med underentreprenøren, og således hvem der hæftede for underentreprenørens krav.

Indehaver og direktør rekvirerede underentreprenøren pr. telefon til at udføre brandlukning i regning. Der blev ikke indgået en entreprisekontrakt. Foruden et spørgsmål om mangler var parterne uenige om, hvorvidt det var selskabet eller indehaver og direktør personligt, der havde bestilt arbejderne og hæftede for betalingen. Underentreprenøren rettede kravet direkte mod indehaver og direktør.

Under sagen blev det af underentreprenøren gjort gældende, at indehaver og direktør skulle hæfte personligt, idet denne ikke forud for aftaleindgåelsen oplyste, at arbejderne blev bestilt på vegne af et anpartsselskab, samt idet selskabsbetegnelsen ikke fremgik af indehaver og direktørens autosignatur. Modsat gjorde indehaver og direktør bl.a. gældende, at denne loyalt oplyste, at arbejderne blev bestilt af selskabet, samt, at det måtte påhvile underentreprenøren at undersøge hæftelsesforholdet nærmere, såfremt det var af betydning for denne. Særligt henset til, at underentreprenøren havde set selskabets medarbejdere og biler med navn/logo på pladsen forud for aftaleindgåelsen.

Retten fandt, at underentreprenøren ikke havde bevist, at aftalen blev indgået med indehaver og direktøren personligt. Retten lagde vægt på, at underentreprenøren ikke fandt anledning til at undersøge hæftelsesforholdet nærmere, fakturaens adressering til selskabet att. direktøren samt, at det ikke var godtgjort, at personlig hæftelse havde betydning for aftaleindgåelse.

Indehaver og direktør blev således frifundet for at hæfte personligt for det krav, som rettelig skulle gøres gældende mod selskabet.

Hasløv Stæhr Advokaters bemærkninger

Dommen viser, at der er en skærpet undersøgelsespligt for den aftalepart, der vil påberåbe sig personlig hæftelse. Det påhviler således denne aftalepart at bringe forholdet på det rene, såfremt personlig hæftelse har betydning for aftaleindgåelse.

I overensstemmelse med praksis på området blev det slået fast, at adressering af faktura til selskab, uden angivelse af ApS, men att. direktøren, er udtryk for, at selskabet anses som aftalepart.

I fraværet af en entreprisekontrakt er det særligt vigtigt at adressere fakturaer klart og tydeligt. Fakturaerne er i en sådan situation udtryk for, hvem en part mener at have indgået aftale med.

Endeligt behandler dommen spørgsmålet om konsekvensen for manglende anvendelse af selskabsbetegnelse. Anpartsselskaber er pligtige til at benytte ordet ApS i deres navn. Om end betegnelsen ikke bliver anvendt udelukker det ikke, at en aftale kan anses for indgået med selskabet.

–oo0oo–

Dommen blev afsagt af Retten i Lyngby i februar 2017.

Ved spørgsmål til sagen kan der rettes henvendelse til Birk Schmidt, som førte sagen for indehaver og direktør, bs@hsalaw.dk, tlf. 29 24 57 70.

 

Har du spørgsmål til artiklen, eller ønsker du at drøfte en lignende sag, kan der rettes henvendelse til artiklens forfatter:

Finder du artiklens indhold relevant for andre? 
Del via dit fortrukne medie her:

Facebook
LinkedIn
Email

Abonnér på vores nyhedsbrev

og hold dig opdateret på det seneste inden for byggejura