I forbindelse med en større renovering af en ejendom ønskede bygherre bl.a. ny kloakering udført med henblik på at undgå fremtidig oversvømmelse af kælderen. Bygherres rådgivende ingeniør udførte tegninger og arbejdsbeskrivelser, hvori det om gulvafløb i kælderen var anført, at disse skulle udføres med “vandlås 153415566 med højvandslukke”.
Kort tid efter arbejdets afslutning måtte bygherre alligevel konstatere oversvømmelse i kælderen. En af retten udmeldt skønsmand konstaterede, at der var monteret og leveret den med VVS-nummer 153415566 anførte vandlås, men at den pågældende vandlås efter skønsmandens opfattelse ikke opfyldte kravene som højvandslukke.
Byretten nåede frem til, at det af entreprenøren udførte arbejde ikke var i overensstemmelse med det i projektet anførte og at entreprenøren under alle omstændigheder burde have gjort bygherre og rådgiver opmærksom på problemet, hvorfor entreprenøren overfor bygherre var ansvarlig for manglen (jf. princippet i AB 92 § 15).
Byrettens afgørelse blev af entreprenøren anket til Østre Landsret, der omgjorde Byrettens afgørelse. Landsretten tilkendegav, at entreprenøren med rette kunne gå ud fra, at bygherres rådgivende (VVS)ingeniør med en specifik angivelse af 9-cifret VVSnummer i projektet (2 gange) måtte have gennemtænkt projektet, hvorfor entreprenøren ikke havde nogen selvstændig pligt til at til at sige fra. Entreprenøren kunne med rette holde sig til det i projektet oplyste og entreprenøren var herefter ikke ansvarlig for de fejlagtige/fejlprojekterede afløb ( jf. princippet i AB 92 § 30 og § 10.)
Afgørelsen er helt i tråd med øvrig retspraksis på området, hvorefter entreprenøren som det klare udgangspunkt er ansvarsfri, hvis entreprenøren har fulgt det af bygherres rådgiver udarbejdede projektmateriale f.s.v.a. udførelsen og materialerne.