I år 2011 fik bygherre (BH) opført en tilbygning til deres private hus, som R tegnede, og som en E forestod opførelsen af.
I kontrakten udarbejdet af R stod det anført, at R var ansvarlig for gennemgang og godkendelse af arbejdets kvalitet, og at R forestod den overordnede byggeledelse.
I 2018 kunne BH konstatere, at der skete nedbrydning af tilbygningen, idet tilbygningen viste sig at være opført forkert og ikke tilsvarende det projekterede.
BH tog i forlængelse kontakt til både R og E, som begge benægtede et ansvar.
Efter henvendelsen påbegyndte R en likvidation af selskabet uden at fortælle BH herom trods forpligtelsen hertil jf. selskabslovens § 221.
Der var alene et beskedent likvidationsprovenu efter likvidationen, der blev udloddet til arkitekten (A), der var eneejer af R samt eneste ansatte i R.
BH indledte i forlængelse en sag om isoleret bevisoptagelse mod E og R, og skønserklæringen i sagen bekræftede BH’s antagelser om markante fugt-udfordringer ved tilbygningen.
Grundet E’s konkurs og likvidationen af R, udtog BH herefter alene stævning mod A.
Retten i Helsingør afsagde dom i sagen den 29. september 2021, hvor Retten lagde til grund, at R skulle have ført tilsyn med byggeriets kvalitet, som BH betalte for, men at tilsynet var mangelfuldt, idet tilbygningen ikke tilsvarede det projekterede.
Retten vurderede af denne årsag, at R havde handlet uagtsomt ved udøvelse af tilsynet.
Omkring spørgsmålet om hæftelsesgennembrud udtalte Retten, at A var eneejer og eneste deltager i selskabet R.
Idet A havde tilsidesat almindelige krav til tilsynsforpligtelsen på en uagtsom og erstatningspådragende måde, vurderede Retten, at der var grundlag for hæftelsesgennembrud jf. selskabslovens § 361, stk. 1.
A hæftede herefter personligt for kravet tilsvarende afhjælpningsomkostningerne, og kravet blev derfor ikke begrænses til likvidationsprovenuet.
Sagens omkostninger til det gennemførte syn & skøn og retssagen skulle endeligt afholdes af A.
