Totalentreprenør frifundet for erstatningskrav i anledning af transport i entreprisesum

  • 29. april 2015
  • Michael Hasløv Stæhr
Print
Østre Landsret har netop frifundet en totalentreprenør for krav om erstatning i anledning af en underentreprenørs transport i restentreprisesummen til en leverandør.

Med henblik på at opretholde leverancerne til et igangværende byggeri var underentreprenøren nødsaget til at meddele materialeleverandør transport i sin restentreprisesum. Transporten blev behørigt anmeldt til totalentreprenøren, der også bekræftede modtagelsen af transporten.

Godt 2 måneder efter transporten var totalentreprenøren nødsaget til at ophæve entreprisekontrakten overfor underentreprenøren under henvisning til manglende fremdrift og væsentlig forsinkelse. Der blev i anledning af ophævelsen afholdt en stadeforretning med deltagelse af både totalentreprenøren og underentreprenøren.

Det fremgik af staderapporten, at underentreprenøren havde overfaktureret entreprisen og derfor måtte udstede kreditnota. Det fremgik ligeledes af staderapporten, at omfanget af udestående arbejder og mangler oversteg den restentreprisesum, der var meddelt transport i.

Underentreprenøren gik efterfølgende konkurs og leverandøren fremsatte overfor totalentreprenøren krav om betaling i henhold til transporten. Leverandøren gjorde under sagen bl.a. gældende, at totalentreprenøren ved ikke at orientere om ophævelsen eller indkalde leverandøren til stadeforretningen illoyalt havde tilsidesat leverandørens interesser. Leverandøren gjorde endvidere gældende, at totalentreprenøren ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret berettigelsen i ophævelsen og den udarbejdede staderapport, der ikke var udarbejdet af uvildig skønsmand men af parterne i mindelighed.

Landsretten slog i overensstemmelse med reglen i gældsbrevslovens § 27 fast, at transport i en entreprisesum ikke medfører nogen videregående pligt til at varetage transporthavers interesser og at transporthaver ikke opnår bedre ret end den overdrageren måtte have haft. Totalentreprenøren havde ikke pligt til at orientere om ophævelsen endsige indkalde leverandøren til  stadeforretningen. Resultatet af stadeforretningen blev i øvrigt lagt grund, da stadeforretningen efter reglen i AB 92 § 44 var gennemført med deltagelse af parterne og med begge parters underskrift på en i fælleskab udarbejdet stadeprotokol. Det fulgte af stadeprotokollen, at underentreprenøren ikke havde krav på nogen del af restentreprisesummen, hvorfor leverandøren jf. gældsbrevslovens § 27 heller ikke havde krav på nogen betaling.

Foto: Optimera