Krav ikke forældet som følge af sammenhæng mellem skønserklæringer – vedrørende forskellige mangler

  • 4. februar 2014
  • Michael Hasløv Stæhr
Print

En ejerforening havde inden forældelsesfristens udløb begæret syn og skøn vedrørende én type mangler ved ejerforeningens faste ejendom, hvorefter der den 15.11.2010 blev afgivet skønserklæring vedrørende disse forhold. Den 31.10.2011 blev der afgivet ny skønserklæring vedrørende en anden type mangler vedrørende samme faste ejendom. Den 21.03.2012 blev der anlagt sag ved Københavns Byret vedrørende forholdene omfattet af begge skønserklæringer.

Både byretten og Østre Landsret nåede frem til, at på trods af, at de to skønserklæringer vedrørte forskellige mangler ved foreningens fast ejendom, da havde skønserklæringerne en sådan sammenhæng, at skønsforretningen først var afsluttet med afgivelsen af den sidste erklæring. Da sagen således var indbragt for retten inden 1 år fra skønsmandens afsluttende erklæring og således skønsforretningens afslutning, da var ejerforeningens krav ikke forældet, jf. forældelsesloven § 21, stk. 4.

For yderligere oplysninger kontakt advokat Per Setholm-Johansen.