Underentreprenør hæftede som følge af specialiststatus

Print

I forbindelse med opførelse af 3 tre haller, der skulle anvendes til henholdsvis produktion af isoleringsmateriale og oplagring af dette, rekvirerede hovedentreprenøren en underentreprenør, der havde speciale i at udføre gulvbelægninger, til at stå for spartling af betongulvene i hallerne. Efter underentreprenøren havde spartlet gulvene, malede hovedentreprenøren dem med epoxymaling.

Kort tid efter afslutningen af malerbehandlingen af gulvene tog bygherre hallerne i brug. Ca. en måned efter ibrugtagning reklamerede bygherre over, at malingen skallede af og fremsatte krav om afhjælpning over for hovedentreprenøren. Hovedentreprenøren reklamerede tilsvarende over for underentreprenøren med tilhørende udbedringsanmodning. Da begge entreprenører bestred at hæfte for afskalningerne og ikke var enige om, hvad årsagen var, blev der gennemført syn og skøn.

Skønsmanden slog fast, at årsagen til afskalningerne var, at den anvendte spartelmasse ikke var anvendelig til gulvene i hallerne, dels fordi den anvendte spartelmasse ikke havde den nødvendige trykstyrke til at kunne klare de fysiske belastninger, som spartelmassen blev udsat for ved hallernes brug til produktion og lager med tilhørende trafikering af trucks og palleløftere mv., og dels fordi spartelmassen ikke var egnet til efterfølgende epoxybehandling. Både spartelmassens manglende trykstyrke og spartelmassens manglende egnethed til epoxybehandling var hver for sig årsag til de opståede skader.

Under den efterfølgende sag ved Vestre Landsret gjorde hovedentreprenøren gældende, at han – mundtligt – havde oplyst underentreprenøren om både hallernes anvendelse og at spartelmassen efter udlægning skulle males med epoxy.

Underentreprenøren bestred at have fået sådanne oplysninger, idet han samtidig gjorde gældende, at han blot var blevet bedt om at spartle gulvene i hallerne uden nærmere instrukser, hvorfor han havde valgt at anvende den spartelmasse, som han plejede at bruge til kontor- og boligbyggerier, hvor der problemfrit kunne anvendes den spartelmasse, der var anvendt i det pågældende halbyggeri. Dermed var han af den opfattelse, at den anvendte spartelmasse var i overensstemmelse med parternes aftale og mangelfri.

Landsretten anså det ikke for dokumenteret, at underentreprenøren var blevet oplyst om, at spartelmassen efterfølgende skulle epoxybehandles.

Derimod slog landsretten fast, at underentreprenøren – som måtte betragtes som specialisten i kontraktforholdet med hovedentreprenøren – inden påbegyndelsen af spartelarbejdet burde have klarlagt, hvad hallerne skulle anvendes til, for derved at kunne vælge en spartelmasse, der var egnet til anvendelse i det pågældende bygger, herunder med tilstrækkelig trykstyrke.

Landsretten bemærkede samtidig, at en specialist gulventreprenør under alle omstændigheder ved besigtigelse af de pågældende haller burde være nået frem til, at de skulle anvendes til produktion, lager e.lign. med tilhørende trafikering af trucks, palleløftere mv. (og dermed ikke anvendes til beboelse eller kontor), og lagde i den forbindelse vægt på, at der i hallernes facader var monteret store porte, at der i de enkelte haller var store portåbninger og var meget højt til loftet. Landsretten mente således, at hallernes konkrete anvendelse burde have stået underentreprenøren klar, hvorved han blev dømt til at betale hovedentreprenøren udbedringsomkostningerne.

—0—

Ved spørgsmål til sagen kan der rettes henvendelse til Per Setholm-Johansen, som førte sagen for hovedentreprenøren. Psj@hsalaw.dk, tlf. 30 84 35 16.

Har du spørgsmål til artiklen, eller ønsker du at drøfte en lignende sag, kan der rettes henvendelse til artiklens forfatter:

Finder du artiklens indhold relevant for andre? 
Del via dit fortrukne medie her:

Facebook
LinkedIn
Email

Abonnér på vores nyhedsbrev

og hold dig opdateret på det seneste inden for byggejura